Christopher Davis Maack
Christopher Davis Maack
VIOLIN, KLAVER, Holbæk Salonorkester
Det er vigtigt at fokusere på de positive ting, så alle får det bedste ud af lektionerne. Griner vi lidt undervejs, er det helt perfekt.
Christopher Davis Maack
Hvad er dine mål for dig og din elev?
Målet er at eleven udvikler sig på instrumentet i det tempo som er relevant uden at miste interessen for musikken, og at udforske de forskellige sammenhænge instrumentet kan bruges i.
Hvad lægger du vægt på som underviser?
Det er vigtigt at fokusere på de positive ting, så alle får det bedste ud af lektionerne. Griner vi lidt undervejs, er det helt perfekt.
Hvilke konstellationer har du været en del af som musiker?
Jeg har siden teenageårene spillet i rigtig mange sammenhænge på violin, kontrabas og klaver.
Både dansk, nordisk, irsk og skotsk folkemusik, bluegrass, swing og jazz, evergreens og klassisk. De bands jeg har spillet i professionelt har bragt mig rundt i hele landet samt Europa og Canada & USA på turneer, og jeg har også vundet en Danish Music Award tilbage i 2002.
Uddannelser og lidt om mig:
Jeg er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium fra Folkemusiklinjen i 2004.
Jeg er født og opvokset i Herning, og har siden teenageårene arbejdet hovedsageligt med musik. Jeg har undervist børn, unge og voksne på forskellige niveauer på flere musikskoler og arrangeret workshops.
I dag bor jeg i Vallekilde ved Hørve og koncentrerer mig i dag mest om det kreative virke som udøvende musiker på orgel, klaver og violin. Jeg passer min stilling som organist i Bregninge-Bjergsted-Alleshave kirker og vikarierer flittigt i Nordvestsjælland. Jeg spiller også i forskellige bands og grupper, hvor det er dansk, irsk og skotsk folkemusik – både på store scener men også de i de små stuer og caféer.