Jonas Dam Hansen
Guitar, musikproduktion, studieindspilning, sammenspil, sangskrivning
Mit virke som musiker er tæt forbundet med min undervisning, da begge dele udspringer af en dyb fascination for musik.
Jonas Dam Hansen
Lidt om mig
Jeg hedder Jonas, og jeg er guitarist, sanger og sangskriver.
Uddannelse
Jeg er uddannet guitarist og komponist med en kandidatgrad fra Det Rytmiske Musikkonservatorium i København, som jeg afsluttede i 2021.
Erfaring
Jeg har arbejdet professionelt som udøvende musiker og underviser siden min uddannelse. Jeg startede på klassisk guitar som 11-årig og bevægede mig senere over i de rytmiske genrer på både el- og akustisk guitar, som jeg har arbejdet med lige siden.
Faglige kompetencer
Jeg har stærke musikalske kompetencer på mit instrument og en bred forståelse for både de praktiske, teoretiske og kunstneriske aspekter af musik. Det gør mig i stand til at tilpasse undervisningen til den enkelte elevs niveau og interesser.
Undervisning
Jeg brænder for at undervise i guitar som mit hovedinstrument og tilbyder desuden undervisning i musikproduktion, studieindspilning, sammenspil og sangskrivning. Jeg finder stor glæde i at videregive min viden og inspirere både børn, unge og voksne til at udforske musikken.
Undervisningsfilosofi
Mit virke som musiker er tæt forbundet med min undervisning, da begge dele udspringer af en dyb fascination for musik. Jeg arbejder med teknik og teori som vigtige redskaber, men mit vigtigste mål er at give eleverne indsigt i musikkens muligheder og skabe glæde, motivation og engagement i deres musikalske udvikling.